Slagterlaugets hus og stiftelse

 

Laugets og ejendommens administration:

Navn og adresse: København Slagterlaug Brøndkærvej 1, 2500 Valby Tlf. 36 45 23 80 Giro 649-212
Udleje: Laugets ejendom (stiftelse) udlejes fortrinvis til slagterlaugets medlemmer eller deres familie Nærmere oplysninger ved henvendelse på kontoret.
Ejendommen på hjørnet af Brøndkærvej og Sdr. Fasanvej   huset0001
   

Slagterlaugets stiftelses historie
Et stærkt socialt engagement har altid præget håndværkerstanden, og af Københavns Slagterlaugs gamle protokoller fremgår, at der til stadighed kom penge i fattigkassen, som blev bortgivet til ældre, tidligere slagtere og deres enker, ligesom man sørgede for at afdøde medlemmer og deres enker fik en standsmæssig begravelse. Som regel ved, at oldermanden udpegede seks eller otte medlemmer til at være ligbærer.
Desværre stod laugets finanser ikke mål med de visioner, man havde for social omsorg. Her kom samarbejdet med andre håndværkslaug til hjælp.
Den 28. januar 1835 udsendte ni fremtrædende, københavnske håndværksmestre en opfordring til alle de københavnske laug om at bidrage til opførelse af en stiftelse, hvor ældre, trængende mestres og enker kunne få fribolig
Datoen var velvalgt. Det var monarken Frederik VI ’s fødselsdag, og den gamle konge kvitterede for denne usædvanlige hyldest ved at skænke et beløb til byggeriet‑
Initiativtagerne ønskede at opføre en simpel men god bygning med 50‑60 boliger for ældre håndværksmestre eller deres enker. Hver beboer skulle have “et middelmådigt, rummeligt værelse med køkken’, gerne også frit brændsel og en mindre kontant understøttelse
Man erhvervede en byggegrund i Filosof gangen den nuværende Vester Voldgade og gik i gang med at opføre en tre‑etagers ejendom. Finansieringen af byggeriet var enkel. Hvert laug kunne for en bestemt sum råde over en eller flere lejligheder i stiftelsen, og de 64 boliger blev fordelt mellem 37 laug, hvoraf Københavns Slagterlaug tegnede sig for to.
I første omgang blev Slagterlaugets lejligheder udlejet mod en mindre ­betaling, men i I 841 kunne man bortgive den ene som fribolig. I 1857 modtog Københavns Slagterlaug fra garvermester Lichtenberg en gave på 2.500 Rdl., hvis renter sikrede økonomisk dækning for den anden fribolig.
På laugssamlingen i 1878 fremsatte et medlem forslag om, at Slagterlauget skulle opføre sin egen stiftelse for gamle medlemmer og deres enker, og i januar 1879 blev der nedsat en komite, som via frivillige bidrag fra medlemmerne skulle sikre den nødvendige økonomi til byggeriet.
Der kom skub i planerne, da kreaturkommissær, proprietær N. Josephsen skænkede lauget en byggegrund på hjørnet af Godthåbsvej og Ndr. Fasanvej, og i juni 1887 kunne man nedlægge grundstenen ved en højtidelighed med repræsentanter for Københavns og Frederiksberg kommuner, Håndværkerforeningens formand og de fleste af laugets medlemmer med oldermanden, Wilhelm Juul, i spidsen.
Grundstensnedlæggelsen blev fejret samme aften ved en fest i Den kongelige Skydebane, hvor gæsterne fik meddelelse om, at den tidligere oldermand, Wilhelm Matthiessen, havde skænket 8.000 kr. og kreaturkommissær Hans Mauritzen 1.000 kr. til stiftelsen. Men ret hurtigt efter festlighederne blev det hverdag igen.
Stiftelsen rummede 28 lejligheder og tre butikslokaler, hvoraf den ene blev udlejet til en restaurant.
Det kneb med økonomien, og ved næsten hver laugssamling fremkom der forslag om at man skulle sælge. Et flertal af medlemmerne anså det dog for en æressag at drive stiftelsen.
I 1904 blev der opført en tilbygning, og samtidig blev der indlagt toiletter i alle lejligheder.
Regnskabet kom efterhånden i balance. Omkring 1910 var 12 lejligheder friboliger, og seks var udlejet til halv pris.
I 1910 besluttede man at oprette en enkekasse, således at en del af laugskontigentet gik til dette særlige formål. Allerede to år senere var der 1200 kr. i enkekassen og formuen voksede støt til 57.000 kr. i 1924, hvor man kunne udbetale 1.690 kr. årligt til enker efter slagtermestre
.
I 1926 var ni lejligheder i stiftelsen friboliger og yderligere fem udlejet på særlig favorable vilkår, og skønt bygningen nu var 40 år gammel fungerede den tilfredsstillende, selv om de årlige regnskaber ikke var overbevisende.
I sommeren 1933 fik man imidlertid et tilbud fra Bikuben, som ønskede at overtage bygningen på den nu attraktive grund på Godthåbsvej med henblik på et storbyggeri.
Omtrent samtidig fik lauget tilbud fra en murermester om opførelse af en ny stiftelse på hjørnet af Sdr. Fasanvej og Brøndkærvej i Valby. Med den byggekyndige oldermand, Anders Jensen, som primus motor, gik man i gang med byggeriet.
Projektet omfattede tre opgange og blev i 1950’erne udvidet ved køb af naboejendommen, således at stiftelsen i dag rummer 52 lejligheder på ca. 60 kvm.
Den gamle stiftelse blev solgt til Bikuben for 375.000 kr., og grunden i Valby blev erhvervet for 28.000 kr., medens murermesterens tilbud for opførelsen lød på ca. 210.000 kr.
Bikuben ønskede at overtage den gamle stiftelse og grunden den 1. juli 1934 og stod fast på det krav, selv om laugets bestyrelse forsøgte at forhale overtagelsen, fordi opførelse af den nye stiftelse ikke kunne overholde tidsplanen og blive færdig 1. juli. I stedet måtte man nu indlogere en del af beboerne i et pensionat, og deres bohave blev opmagasineret indtil den nye stiftelse kunne tages i brug i september måned.
Der var dog fortsat nogle mangler, som blev udbedret i det efterfølgende år, og i foråret 1935 blev haven indviet. Her er opstillet billedhuggeren Jenø Meisters buste af slagtermester Anders Jensen, med ordene “Slagterlaugets velgører” på soklen. Haandværkerstiftelsen af 1835 havde mange år forinden solgt ejendommen i Vester Voldgade og havde opført en ny på Blegdarnsvej, hvor Københavns Slagterlaug fortsat rådede over to
I 1968 besluttede Haandværkerstiftelsen at sælge deres ejendom og i løbet af et år fik man overflyttet beboerne til andre stiftelser, blandt andet Haandværkerforeningens ejendomme på Nørre Alle og håndværkerhaven i Emdrup. Stiftelsens kapital blev sat til forrentning til legater, der uddeles hvert år den 28. januar til ubemidlede håndværkere, herunder også tidligere slagtermestre og deres enker.

Københavns Slagterlaugs Stiftelse i Valby er gennem årene moderniseret i takt med udviklingen og rummer fortsat fire friholiger.
Ændrede beskatningsforhold betyder, at det ikke længere er særlig attraktivt at have en fribolig, og heldigvis betyder den generelle udvikling i velfærdssamfundet, at det i dag er de færreste ældre som finder de små boliger på 60 kvm. attraktive, hvorfor en del af lejlighederne i stiftelsen i dag er udlejet til den yngre generation unge under uddannelse, fortrinsvis laugsmedIemmernes børn og børnebørn

  1.