I 1518 fik Lauget sine første rigtige privilegier af Kong Hans. Man måtte sælge køer, får og MARSVIN i julemåneden.
1653 ændres HOSSIDDER til BISIDDER.
1668 fik man en LAUGSSKRIVER, da der var brug for en der kunne skrive. Bl.a. til bystyret og kongen. Det var ikke slagternes spidskompetence.
Vi har haft Familien Rasmussen siden 1940, og Flemming Rasmussen er 3. generation.
I 1700-tallet begynder de tyske LAUGSSKIKKE at komme til Danmark.
1760 opstår SVENDELAUGET som et selvstændigt Laug, men mester havde stadig pligt til at sørge for at svendene gik i kirke om søndagen og ikke brugte ukvemsord.
I 1837 flyttede Boderne ind på Nikolaj, hvor den nok mest kendte slagter var Storm P.’s far.
1899 er der problemer med Svendene – ikke Svendelauget, men en ny socialistisk forening – Slagteriarbejderforbundet.
1910 vedtog man det første LAUGSBREV, men der gik 4 år før det så dagens lys.
24. juli 1918 indføres der bogføringspligt for slagtere, men dette blev allerede ophævet i december igen. Det havde da kostet Stadskassen 83.000 kr.
1933 køber Lauget GRUNDEN på hjørnet af Sdr. Fasanvej og Brøndkærvej, og i 1938 står ejendommen færdig til indflytning.
I ejendommens have står opstillet en buste af Oldermand slagtermester ANDERS JENSEN med ordene:
Slagterlaugets velgører.
Anders Jensen havde forretning i Nansensgade og var med til at bygge Palads Hotel på Rådhuspladsen og den første del af Marienlyst i Helsingør.
1992 blev FONDENE Københavns Slagterlaugs Fond og Fonden Københavns Slagterlaugs Hus stiftet.
Læs mere om Slagterlaugets ældste historie her.
